Michael Ende: MOMO
- vinterens forestilling 2009
...eller...
Den sælsomme historie om tids-tyvene og barnet, der bragte den stjålne tid tilbage til menneskene.
Ja, det valgte Michael Ende at kalde sin fantastiske historie - og det er faktisk handlingen kort fortalt: Den lille Momo er forældreløs og nyligt stukket af fra et børnehjem med tremmer for vinduerne, hvor man får bank til aftensmad. Hun er flyttet ind i det gamle amfiteater.
Momo har den evne, at hun kan lytte. Hun kan få den mest fåmælte til at tale som sine drømme, og føre dem ud i livet. Og det er faktisk en stor hjælp for mange. Så stor en hjælp, at hun bliver ganske uundværlig for alle beboerne i kvarteret.
Men bedst som alt er godt og rart, dukker De Grå op. De er grå, grå og atter grå. Og hvad vil De Grå så?
Jo, de vil, som bogens titel antyder, stjæle menneskenes tid, og det gør de i stor stil. De lokker ved at love timerne dobbelt tilbage, og alle de voksne bliver fortravlede og forjagede og har slet ikke tid til børnene mere. De anbringes på Børne-Depoter, hvor de ikke spilder de voksnes tid.
Det er kun Momo og hendes to venner Beppo Gadefejer og Gigi Fremmedfører, der tør tage kampen op mod tidsrøverne. Men det går så galt, så galt, og Momo er snart helt alene i verden mod de grå herrer, der hader hende som pesten, fordi hun er den eneste, de ikke kan få magten over. Men så kommer skildpadden Cassiopeia og tager Momo med til Ingenstedshuset, hvor hun møder tidens vogter: Mester Secundus Minutius Hora, og sammen kan de nu tage kampen op mod De Grå.
Nyborg Voldspil præsenterede musical-udgaven af den sælsomme historie, og det var en rigtig familieforestilling: Masser af musik, sange, dans og store optrin. Og mange gode grin. Men der var også noget at tænke over. De voksne kunne tænke over sine egne undskyldninger, som: Jeg har ikke tid! Jeg kan ikke nå det! For Momo handlede det om at tage sig tid. Ikke at klynke over hvor travlt man har.
Og børnene (og de barnlige sjæle) kunne glæde sig over Michael Ende’s andet store budskab: Brug din fantasi! Som i ”Den Uendelige Historie” siger forfatteren gang på gang at det er meningen, du skal bruge fantasien. Dine tanker og din fantasi kan ingen tage fra dig. Husk det, hvis der en dag kommer en gråklædt person fra Tids-Spare-Kassen og banker på din dør.
