Vi Maler Byen Rød
- forårets forestilling 2011
I marts og april 2011 spillede "Vi Maler Byen Rød: The Musical" på Slotsmøllen. Det var fortællingen om et ældre ægtepar som, på konens dødsleje, mindedes deres gymnasietid i 80’erne. Vi fulgte derefter gymnasieklassen, og de problemer som følger med teenagealderen som f.eks. sex, kæreste-problemer, usikkerhed og besværlige forældre.
Med højt hår, skulderpuder og fest i overflod blev der leveret et humoristisk og dramatisk show, spækket med mere end 20 af de største danske Melodi Grand Prix-sange gennem tiderne - flettet sammen i en historie om den vilde ungdom i 1980'erne (med et par mysterier og overraskelser i ærmet undervejs).
Ekstra-Bladet skrev følgende om forestillingen efter premieren på originalopsætningen i 2010: ”Det vildeste nostalgi-trip. Der er både drama, kærlighed og især humor. Forestillingen ’Vi Maler Byen Rød’ får det til at rykke i fødder og stemmebånd.”
B.T. skrev om forestillingen: ”Der er indtil flere gode versioner af MGP-klassikerne. Dialogen er velskrevet. Er du Grand Prix-nørd, risikerer du at blive helt glad i låget ved bekendtskabet med ’Vi Maler Byen Rød’.”
"Vi Maler Byen Rød: The Musical" blev set af mere end 1300 publikummer, og er dermed den bedst sælgende forårsforestilling i Nyborg Voldspils historie.
Læs mere her:
Rolleliste
Se rollelisten her
Kreativt team:
Se instruktører m.v. her
Orkester:
Se orkestret her